Firma

Velkommen til
Skåde Tømrer- & Snedkerforretning.

v/Tømrermester
Frank Rytter Nielsen

Firma bil på job

Vi udfører almindeligt tømrerarbejde og har følgende målsætning:

  • Kvalitets arbejde, der tager hensyn til miljøet.
  • Ingen brug af trykimprægneret træ
  • Anvender primært naturprodukter

Firmaet blev grundlagt i 1994 og fra begyndelsen valgte vi at basere vores produktion på et princip om kvalitetsarbejde, der tager hensyn til miljøet.

Det vil sige, at vi har valgt at bruge træ, som er imprægneret fra naturens side. Træet bliver herefter nøje udvalgt efter det formål det skal bruges til. Vi mener, at vælger man den rigtige træsort af god kvalitet vil man få et slutresultat med en lang holdbarhed, til gavn for kunden og miljøet.

Vi har på dette grundlag fravalgt at arbejde med trykimprægneret træ, vacuumimprægnerede vinduer og døre, og konventionelle træbeskyttelsesmidler.

 
Materialevalg

Vi bruger især lærketræ, gran, douglas og eg til udendørs træarbejder, men også andre naturligt imprægnerede træsorter, hvis opgaven kræver det.

 
Konstruktiv træbeskyttelse
 
I arbejdet med de forskellige træsorter benytter vi så vidt muligt princippet 'konstruktiv træbeskyttelse', herved forlænges træets holdbarhed ved hjælp af enkle håndværksprincipper.
 
Efterbehandling
 
I vores arbejde er vi samtidig blevet opmærksomme på vigtigheden af at efterbehandle sit træværk med den rigtige træbeskyttelse. Vi er nået frem til at linoliemaling uden terpentin, er den absolut bedste løsning for træet, men også for miljøet. Vi efterbehandler udelukkende vores arbejder med linoliemaling eller trætjære og har desuden egen butik der forhandler disse produkter.
 

Indehaver Frank Rytter Nielsen arbejder seriøst med rådgivning, udførelse af arbejde og salg af produkter, der kvalitetsmæssigt er i top og som er miljømæssigt forsvarlige. Han har gennem sine år i tømrerbranchen fundet ud af, at der er en klar positiv sammenhæng mellem kvalitet, holdbarhed og miljøvenlighed.

   
Han holder sig løbende orienteret om den nyeste udvikling på området, bl.a. via sit medlemskab af L.Ø.B. Desuden har han siden begyndelsen som selvstændig været med til at sætte skub i den offentlige debat om brugen af træ i byggeriet, bl.a. ved sin medvirken i tv-programmet 'Rene ord for pengene', en artikel i 'Bo Bedre', en artikel i 'Træ og Byg' og i "På jobbet", et arbejdsmarkedsprogram på Danmarksradios P1. Yderligere har Frank Rytter Nielsen medvirket som fagmand i videoen 'Økologiske Byggematerialer - video til gør-det-selv-folket', som blev vist marts 2000 på DR1.
   
Firmaet har også haft positiv kontakt til Teknologisk Institut i Taastup, med henblik på at få opført en forsøgsstation, hvor de mange forskellige træsorter der anvendes i dansk byggeri, vil blive testet for deres holdbarhed i forskellige konstruktioner
   
Firmaet udfører almindeligt tømrerarbejde og har eget maskinværksted, og egen forretning der sælger linoliemaling. De forskellige træsorter kan også købes gennem firmaet.
V.2.00 2000-03-27 Copyright © 2000 bc4web All rights reserved, see [note]